
Er kompetenceudvikling på dagsordenen i jeres samarbejdsudvalg?
Kompetencetjekket er et online dialogværktøj, der styrker dialogen om arbejdspladsens samlede indsats for kompetenceudvikling i SU, MIO eller kompetenceudvalg.
Svar på en række udsagn om udvalgets arbejde og drøftelser om kompetenceudvikling. Tager kun ca. 10 minutter.
Få et overskueligt, visuelt overblik over udvalgets samlede vurdering med konkrete forslag til handlinger.
Skal jeres SU, MIO eller udvalg prøve Kompetencetjekket? Finansieret i den statslige overenskomst.
Resultaterne opgøres i fire centrale dimensioner, som tilsammen danner grundlag for en struktureret drøftelse i samarbejdsudvalget:
Sammenhæng mellem arbejdspladsens mål og opgaver og den igangsatte kompetenceudvikling.
Organiseret, planlagt og løbende arbejde med kompetencer, fx via årlige drøftelser og MUS.
Læring der forankres i jobbet, og samspil mellem nye opgaver og nye færdigheder i dagligdagen.
Reel værdiskabelse hvor nye kompetencer forbedrer den samlede opgaveløsning og kvalitet.
Udfyld formularen for at rekvirere et gratis forløb til jeres Samarbejdsudvalg (SU), MIO eller Kompetenceudvalg.
Indtast udvalgets oplysninger, så opretter Kompetencesekretariatet tjekket til jer.
Sådan anvender I værktøjet til at styrke den strategiske kompetenceudvikling på arbejdspladsen.
At drøfte arbejdspladsens samlede indsats for kompetenceudvikling er et vigtigt element i overenskomstens kompetenceaftale. Brug rapporten som et fælles udgangspunkt for prioriteringer og konkrete handleplaner.
Kompetencetjekket er udviklet i et samarbejde mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) gennem Kompetencesekretariatet. Værktøjet er gratis at anvende.